Bestil AmiNIC+ på telefon 51531905 eller mail JH@AmiNIC.dk

check_box

AmiNIC har udviklet en helt ny sensormetode der kan måle friskhed for kød og fisk, samt fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Den kalder vi AmiNIC+. AmiNIC+ sensoren er håndholdt, billig og nem at anvende.

add_circle remove_circle

For kød og fisk er friskhed en meget vigtig kvalitetsparameter, og her må man ikke gå på kompromis. Men overforsigtigheden fører desværre til et unødigt stort spild, således at der i Danmark smides kød og fisk væk for 1,35 milliarder kroner årligt, alene på grund af tvivl omkring friskhed. AmiNIC+, der billigt kan måle friskhed og bestemme den præcise holdbarhed, kan hjælpe med at mindske dette spild.

AmiNIC+ er en sensor baseret på nanoteknologi, udviklet i samarbejde med landets største universiteter. Det håndholdte apparat kan meget billigt, og på få sekunder, måle friskhed for kød og fisk, samt bestemme den præcise holdbarhedsdato. Du kan nemt og sikkert lave målinger når og hvor det er relevant for dig i din hverdag - for eksempel i din indgangskontrol.
En database kan tilvælges, således at du altid kan følge op på leverandører og dokumentere din egen kvalitet. AmiNIC+ er for dig der gerne vil have bedre kontrol over kvaliteten af dit kød og samtidigt ønsker at undgå spild til fordel for både dig, dine kunder og miljøet.

Præcis, objektiv information

settings

AmiNIC+ er et håndholdt apparat der fungerer som en meget følsom næse - 1000 gange mere følsom end menneskenæsen. Den kan med stor præcision og sikkerhed bestemme friskheden af kød og fisk, og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Sensoren måler koncentrationen af de lugt-molekyler der naturligt frigives under fordærvelsesprocessen.

add_circle remove_circle

Når en organisme dør ophører den med at nedbryde de molekyler der går under navnet biogene aminer. Nogle biogene aminer er flygtige, og vi registrerer dem derfor med vores sanser som lugt. En af disse aminer er cadavarin der kommer af ordet kadaver fordi den er ansvarlig for den karakteristiske lugt af fordærv. Koncentrationen af cadavarin stiger i takt med at fordærvelsesprocessen skrider frem, men til forskel fra vores sanser behøver vores sensor ikke meget mere end nogle få molekyler for at kunne bedømme, hvornår fordærvelsesprocessen begyndte og dermed hvor friskt kødet er.

Teknologi


Sensoren i AmiNIC+ består af en meget lille bjælke, en cantilever, i mikro eller nanometer størrelsesorden. Bjælken er på den ene side påført en binder, der kun opfanger cadavarin molekyler. Når molekylerne sætter sig på cantileveren vil den bøje ud og en sådan udbøjning kan måles ved at sende en strøm igennem den. Cantileveren sidder i et hulrum i apparatet, hvortil gassen diffunderer op, når spidsen af apparatet stikkes i kødet eller fisken. Når cantileveren bøjes vil en elektrisk strøm igennem den ændre sig, hvorved ændringen svarer til koncentrationen af cadaverin. Cadavarin niveauet gennemgår et helt bestemt forløb, så har du først målt niveauet, kan AmiNIC+ forudsige hvornår dit produkt når holdbarhedsgrænsen. Apparatet giver en måling for friskhed i løbet af få sekunder og du kan vælge at gemme dine målinger til senere brug, eller anvende din måling til at bestemme holdbarhed.

Nano sensorer


AmiNIC+ hører til i familien af bioNEMS (bio-nanoelectromechanical systems). Her erstatter små og meget specialiserede mekaniske sensorer mange komplicerede processer, der ellers ville kræve dyrt udstyr og professionelt personale. Disse nye små sensorer kan måle meget små mænger og er både hurtige og præcise. Mange dyre og omstændelige laboratorieprocesser kan erstattes af håndholdte, mobile og billigere apparater. AmiNIC+ måler friskhed in situ og fremskriver til den korrekte holdbarhedsdato, hvilket vi ikke før har været i stand til. Sensorområdet er i en rivende udvikling og sensorer erstatter efterhånden mange ellers kvalitative vurderinger. F.eks. har cantilever teknologien været anvendt til at finde koncentrationen af røde blodlegemer, og til at måle tilstedeværelsen af sprængstoffer. Sensoren er baseret på patenteret teknologi, udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet og benytter en Nano Imprinted Cantilever (NIC) til at måle på aminer - deraf navnet AmiNIC.

AmiNIC services

desktop_windows

AmiNIC ApS yder en database service således at du altid og fra alle platforme igennem login på hjemmesiden, eller lokalt, kan tilgå dine data som egenkontrol og tjekke op på de sidste leverancer.

add_circle remove_circle

Til AmiNICs produkt vil det være muligt at vælge flere forskellige database pakker afhængigt af dit behov. Abonnementet til databasen vil altid kunne ændres til en mindre eller større pakke. Databasen kan tilgås via din virksomheds login på denne side, men vil også kunne downloades til din lokale enhed, enten computer eller, for de små pakker, direkte på AmiNIC apparatet.

Om AmiNIC ApS


AmiNIC+ konceptet er udviklet i et samarbejde mellem iværksætter virksomheden AmiNIC ApS og Syddansk Universitet mfl.

AmiNIC ApS startede i 2013 af Ph.d. Jeanette Hvam og Ph.d. Elizabeth Robertson. Teamet blev i 2015 udvidet med kommercielle kræfter i form af serie iværksætteren Runi Hammer og Jesper Haugaard med en lang karriere indenfor dansk erhvervsliv. Blandt sponsorerne er Fonden for Entreperneurskab og Innovationsfonden.

Teamet bag AmiNIC ApS er stolte over at kunne præsentere AmiNIC+ sensoren til hurtig, nem og billig bestemmelse af fødevarekvalitet.